Velkommen til webinaret om lokale beredskaber. Jeg hedder Mansour Onib og jeg kommer fra Styrelsen for Samfundssikkerhed. Jeg vil de næste 20-25 minutter tage jer igennem webinaret og programmet for i dag. I dag skal det ikke handle om at gøre jer til beredskabsfolk eller eksperter i beredskabsplanlægning. Det handler først og fremmest om at gøre jer opmærksom på, hvorfor det er vigtigt at tænke over det lokale beredskab, og hvordan man kan tage de første enkelte skridt. Boligforeninger og lokale fællesskaber står meget forskellige steder. Nogle af jer er måske allerede i gang med at tænke i beredskab og har lavet de første aftaler. Andre er måske først lige begyndt at overveje, om det her overhovedet er relevant hos jer. Der er også stor forskel på, hvor organiseret I er. Nogle har en klassisk bestyrelse. Andre har et mere løst fællesskab. Så udgangspunktet er forskelligt, og derfor vil noget af det, vi kommer ind på i dag, være kendt for nogle af jer, og det vil være nyt for andre. Formålet er ikke, at I skal gå herfra med en færdig plan. Det vigtigste er, at I bliver inspireret til at begynde at tænke beredskab som noget, man kan løfte lokalt og i fællesskab. Vi skal bl.a. se på, hvorfor en lokal beredskabsplan er vigtig, hvad kan den indeholde, og hvordan kan I komme i gang på en enkelt og realistisk måde. Målet er, at I går herfra med en større bevidsthed om jeres egen rolle, nogle konkrete idéer, og noget I faktisk kan tage med tilbage til bestyrelsen, til naboerne eller til et eventuelt beboermøde eller en generalforsamling. Programmet for i dag kan I se her. Vi starter med en kort introduktion til Styrelsen for Samfundssikkerhed og til, hvorfor vi holder det her webinar. Derefter tager vi udgangspunkt i en helt konkret situation, og det gør vi, fordi beredskab ofte bliver nemmere at forstå, når man forestiller sig, hvad det faktisk kan betyde i hverdagen. Så ser vi på, hvorfor en beredskabsplan gør en forskel. Ikke fordi man skal gå og forvente det værste, men fordi det giver mere ro og et bedre fælles udgangspunkt, hvis noget uventet sker. Bagefter taler vi om, hvordan man kommer i gang. Det er ofte her, mange foreninger bliver i tvivl, så vi ser på nogle enkle første skridt. Vi skal også se på, hvordan en lokal beredskabsplan kan se ud i praksis, og det gør vi med udgangspunkt i den vejledning og skabelon, som Styrelsen for Samfundssikkerhed har lavet, og som er tilgængelig på styrelsens hjemmeside. Inden vi går videre, vil jeg kort sige lidt om, hvem vi er, og hvorfor styrelsen holder det her webinar. Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder for, at samfundet er bedre forberedt, når noget uventet sker. Det gør vi blandt andet ved at styrke forebyggelse og beredskab. Vi vejleder blandt andet myndigheder, virksomheder og borgere. Og så arbejder vi med forhold som forsyningssikkerhed, cybersikkerhed og informationssikkerhed. En del af vores opgave er også at gøre beredskab mere konkret og anvendeligt, og derfor udvikler vi vejledninger og værktøjer, som også skal bruges lokalt. Det er også baggrunden for, at vi er her i dag, for beredskab handler ikke kun om myndigheder og store systemer. Det handler også om, hvordan mennesker, boligforeninger og lokale fællesskaber er forberedt, hvis noget uventet sker. Derfor sætter vi i dag fokus på, hvordan man lokalt både kan skabe mere overblik, men også mere tryghed og et stærkere fælles beredskab. Vi vil gerne gøre det her så anvendeligt, så er muligt for jer. Derfor er webinaret bygget op om tre helt enkle spørgsmål. Hvorfor gør en fælles plan en forskel? Hvad skal planen typisk indholde? Og hvordan kommer man i gang uden at drukne i detaljer? Tænk gerne på jeres egen forening undervejs. Hvad vil være mest sårbart hos jer? Hvad har I allerede styr på? Og hvad vil et realistisk første skridt være? Det er egentlig den tankegang, jeg håber, at I tager med jer videre fra i dag. Og hvorfor er det relevant at tale om beredskab netop nu? Jamen det er blevet mere relevant at tale om lokal beredskab, fordi vi lever i en mere usikker verden. Det kan være pandemier, voldsomt vejr, cyberhændelser eller situationer, hvor forsyninger og kommunikationen svigter. Det er hændelser, som hurtigt kan få meget konkrete konsekvenser i hverdagen, også der hvor vi bor. Samtidig anbefaler myndighederne, at hver husstand skal kunne klare sig selv i mindst tre døgn. Og det er et vigtigt udgangspunkt, men i boligforeninger og lokale fællesskaber er der også et fælles lag, man er nødt til at forholde sig til. Der er f.eks. fælles installationer, fælles adgangsveje og fælles arealer. Og der kan være naboer, som har brug for ekstra hjælp, hvis noget uventet sker. Derfor giver det rigtig god mening at tale om lokal beredskab. Ikke fordi man skal kunne håndtere alt selv, men fordi det gør en stor forskel, hvis man på forhånd har tænkt over, hvordan man hjælper hinanden i de første timer og døgn. Jo mere naboer og fællesskaber kan støtte sig selv og hinanden, jo mere kan myndighederne fokusere deres indsats der, hvor behovet er størst. Og så er det vigtigt at huske, at en lokal beredskabsplan behøver ikke at være kompliceret, men den kan være med til at skabe overblik og tryghed, hvis man har talt sammen og forberedt sig før krisen rammer. Lad os tage et helt konkret eksempel. I skal forestille jer, at strømmen går en vinteraften. På få minutter bliver noget, der normalt føles trygt og sikkert, pludselig usikkert. Lyset forsvinder. Internettet går ned. Elevatore og dørtelefoner stopper måske. Og ret hurtigt begynder spørgsmålet at melde sig. Hvor længe varer det her? Hvem informerer? Og hvad gør vi nu? Efter lidt tid, så bliver det også tydeligt, at situationen ikke rammer alle ens. Nogle beboere kan måske ikke komme sikkert ud og ind. Nogle kan være afhængige af strøm, varme eller hjælp fra andre. Og så handler det pludselig ikke længere kun om en teknisk fejl. Det handler om, hvordan et fællesskab fungerer under pres. Og det er netop her, en enkelt beredskabsplan kan gøre en stor forskel. Og det bringer os videre til det næste. Hvorfor gør en plan faktisk en forskel? En lokal beredskabsplan gør ikke, at problemene forsvinder. Men den kan gøre en stor forskel for, hvordan man står i en situation, hvis noget uventet sker. For det første skaber planen klarhed og ro. Når man på forhånd har talt om roller, ansvar og næste skridt, så er der også mindre usikkerhed og mindre risiko for forvirring, når man skal handle hurtigt. For det andet gør planen det lettere at finde fælles løsninger. Man står ikke alene, men som en del af et fællesskab, hvor man har lavet nogle enkle aftaler om, hvordan man hjælper hinanden. Den gør også en forskel i forhold til sårbare beboere. Det kan være ældre, syge, børn eller andre, som kan have brug for ekstra støtte. Og hvis man har tænkt det ind på forhånd, så er man langt bedre stillet, hvis noget uventet opstår. Og endelig kan en plan også være med til at forebygge eller begrænse skader. Når man har overblik over bygningen, over adgangsveje og installationer, så bliver det også lettere at reagere hurtigt og hensigtsmæssigt. Det er igen vigtigt at gentage. Planen behøver altså ikke at være lang eller teknisk. Det vigtigste er, at den findes, at den er overskuelig, og at den er kendt af dem, der skal bruge den. Det næste skridt er at gøre beredskabet lokalt. Fordi en plan giver først rigtig mening, når den tager udgangspunkt i jeres egne forhold, jeres bygninger og de mennesker, der bor hos jer. Derfor er det relevant at kigge på fire områder. Det første handler om mennesker. Er der beboere, som kan have brug for ekstra hjælp i en krisesituation? Hvem kan hjælpe og med hvad? Og hvem kan tjekke op på naboer, hvis der bliver brug for det? Det andet handler om bygninger og installationer. Hvor er teknikrum, hovedafbrydere og andre kritiske funktioner? Hvilke fælles systemer er vigtige at kende? Og er der adgangsforhold, som kældre, lofter eller flugtveje, man bør have tænkt igennem på forhånd? Det tredje handler om omgivelserne og de lokale risici. Er der fx risiko for oversvømmelse, brand, gas eller andre forhold i eller omkring området, som kan få betydning? Det fjerde handler om kommunikation. Hvordan får vi hurtigst muligt informationen ud til beboerne? Hvad gør I, hvis nettet eller mobilforbindelsen ikke virker? Og hvor finder beboerne den nyeste version af planen? Et godt sted at begynde er egentlig at spørge sig selv. Hvad kan gå galt hos os? Og hvor er vi mest sårbare? Det næste her, det tager udgangspunkt i den skabelon, som Styrelsen for Samfundssikkerhed har lavet, og som ligger frit tilgængeligt på vores hjemmeside. Den kan bruges som et konkret eksempel, både for jeres egne lokale beredskabsplan, men også for jeres arbejde fremadrettet. Hvis man ser på skabelonen, så bliver det tydeligt, at en lokal beredskabsplan ikke behøver at være kompliceret. Den kan i virkeligheden bygges op som en enkel og praktisk struktur, men nogle få faste dele. For det første, så skal der være en beredskabsgruppe, eller nogen, som har ansvar for at drive arbejdet frem. For det andet, så skal der være klare roller og ansvar. Hvem gør hvad, hvis noget uventet sker? Det behøver ikke at være mange personer, men det hjælper rigtig meget, hvis opgaverne er tænkt igennem på forhånden. For det tredje, så skal man have overblik over de hændelser, man vil planlægge for, og hvad man gør i de situationer. Og det er her handleplanerne, de kommer ind. Derudover, så skal planen indeholde kontaktlister, som man hurtigt kan få fat i de rigtige personer. Og den skal også give et overblik over bygningen, over adgangsforholdene, over de vigtige installationer. Og endelig, så skal der være styr på, hvordan man kommunikerer, og hvordan planen bliver holdt opdateret. Og så vil jeg gerne lige gentage, det vigtigste, det er ikke, at planen bliver lang eller detaljeret fra starten af. Det vigtigste er, at den er enkel, at den er brugbar, og den er tilpasset i jeres egen forening. Det kan også være en god idé at arbejde med to versioner. En mere samlet arbejdsudgave for dem, der har ansvar for planen. Og så en mere kortere pixi-udgave til beboerne, med de allervigtigste oplysninger. Og hvordan kommer man så i gang, uden at gøre det kompliceret? Det vigtigste, det er, at gøre opgaven realistisk. I behøver ikke at starte med et stort projekt, eller have alle svar fra begyndelsen. Det vigtigste er, at komme i gang på en enkelt måde. Et godt første skridt, det er at tage emnet op i bestyrelsen, på et beboermøde, eller på en generalforsamling. Bare det at få sat ord på behovet, det kan være med til at skabe opbakning, og få flere til at tænke med. Dernæst, der kan I samle en lille gruppe på tre til fire personer, og det skal være dem, som kan drive arbejdet frem. Det behøver ikke at være mange. Det vigtigste er, at der er nogen, som tager ejerskab. Når I går i gang, så vælg en konkret hændelse at begynde med. Det kan være eksempelvis en oversvømmelse, det kan være strømmeoprydelse, det gør arbejdet mere overskueligt, og det giver jer mulighed for at lave en første version, som I så kan bygge videre på senere hen. Når planen er lavet, så er det vigtigt at dele den i en form, som beboerne faktisk skal bruge. De skal vide, hvor planen findes, hvordan de får besked, og hvad de vigtigste aftaler er. Det kan også være en god idé at prøve planen af i en enkelt form, for så ser man også, hvordan den fungerer i praksis. Og planen skal helst også kunne findes, hvis strømmen skulle gå. og derfor er det også en god idé, at den også findes i en printet form. Det er ofte bedre med en enkelt plan, som bliver brugt og bliver opdateret, end en ambitiøns plan, som aldrig bliver færdig. Og det afgørende er derfor, at I kommer i gang. Hvad gør man så, når planen er lavet? En beredskabsplan virker bedst, når den holdes levende, og den løbende bliver brugt, delt og justeret. Der kan hurtigt ske ændringer, som har betydning for planen, kontaktoplysninger ændrer sig, beboer flytter, installationer bliver ændret, og adgangsforhold kan se anderledes ud end før. Samtidig kan en øvelse, eller en konkret hændelse, vise, at noget i planen ikke fungerer helt, som man havde tænkt. Derfor giver det rigtig god mening, at have en fast og en enkelt rutine. vi anbefaler, at I gennemgår planen mindst en gang om året, opdaterer den, når der sker ændringer i beboersamsætninger, eller i jeres bygninger, eller installationer, og så øv den gerne mindst en gang om året, også gerne i en mere enkelt form. F.eks. en telefonkæde, en varsling, eller en aftale om et samlingssted. Og hvis I har været igennem en hændelse, så brug erfaringen herfra aktivt. Hvad lærte vi? Og hvad skal justeres? Det handler, som jeg nævnte tidligere om, ikke at gøre planen tung eller omfattende. Det handler om at sikre, at den stadig er relevant, den er kendt, og at den er brugbar, hvis der opstår en situation. Det er også vigtigt at koble planen til det individuelle beredskab, fordi når flere husstande er forberedte på at kunne klare sig selv i en periode, så bliver fællesskabet som helhed også mere robust. Vi har været omkring flere ting i dag, og hvis der er tre ting, I særligt gerne må tage med jer fra i dag, så synes jeg, det skal være de tre ting her. For det første, så tag emnet op. Få det på dagsordenen. I bestyrelsen på et beboermøde, eller i foreningen, der er det vigtigt, at I får emnet taget op, så I ligesom får startet samtalen. For det andet, udpeg en lille gruppe. det behøver ikke være mange, men der skal være nogen, som tager ejerskab, og som driver arbejdet videre. For det tredje, der skal I vælge en hændelse, I kan begynde med. Start småt og konkret, så bliver det også muligt derefter at lave en første version, som I kan bruge og bygge videre på. Det er sådan, arbejdet egentlig bliver til noget i praksis. Det vigtigste, det er ikke, at planen bliver perfekt fra start. det vigtigste er, at I får skabt et fælles overblik, et tydeligt ejerskab, og en første version, som faktisk kan bruges. Når først det arbejde er sat i gang, så bliver det også meget lettere, at dele planen, og aftale kommunikationen, og lægge en enkelt øvelse ind til en og hen. Min vigtigste opfordring her til sidst, det er, at I bruger de materialer, der allerede findes, i stedet for at starte helt fra nul. Vejledningen og skabelonen er lavet for at give jer en enkelt ramme, som I kan tilpasse til jeres egen forening, og jeres egne forhold. Og pointen er ikke, at alt skal være færdigt med det samme. Pointen er, at I kommer i gang på en måde, som både er realistisk, men også brugbar. Og hvis I skal vælge et sted at begynde, så start med et konkret scenarie. Udpege nogle ansvarlige, og aftal, hvordan I vil kommunikere, så er I allerede godt på vej. Hvis I har nogle spørgsmål til det, vi har været igennem i dag, eller har generelle spørgsmål om lokalberedskaber, jamen så må I meget gerne skrive til den mailadresse, I kan se på skærmen her. samsik@samsik.dk Og hvis ikke I har et konkret spørgsmål, så kan I også tænke over, hvad vil et godt næste skridt være hos jer. Tak for i dag.